lørdag

MARMELADEKAGE

En gammeldags, hjemmebagt kage til en god kop kaffe, er denne dejlige marmeladekage et godt eksempel på.
Det skal være en god stiv marmelade og behøver ikke nødvendigvis være æblemarmelade som her.

Opskrift : Else Alfeldt


MARMELADEKAGE

dej

250 g mel
3 tsk. bagepulver
1 spsk. sukker
125 g smør eller margarine
1 æg

fyld

3 dl stiv æblemarmelade

pensling og pynt

sammenpisket æg
florsukker

Bland alle de tørre dele sammen og smuldr fedtstoffet heri. Tilsæt ægget og ælt dejen sammen.
Rul den ud til 1 1/2 cm tyk kage. Fordel marmeladen på dejen og rul den sammen. Form kagen til en hestesko.

Læg kagen på en smurt plade og pensl den med æg.

Bages i ovnen ved 200-225 grader i ca. 30 minutter.

Sval kagen af og sigt flormelis over den.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.