lørdag

NØDDEKAGEN FRA NORRLAND

Nøddekagen fra Norrland, skøn gammel svensk nøddekage med karamelglasur, her i Kirsten Hüttemeiers version, er en flot kage at sætte på bordet ved den kommende højtid.

En rigtig lækkerbid.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1963



NØDDEKAGEN FRA NORRLAND

dej

2 æg
150 g sukker
125 g smør
50 g hakkede nøddekerner
150 g mel
1/2 strøget tsk. bagepulver

karamelglasur

125 g florsukker
3 tsk. kakao
2 dl fløde

pynt

hakkede nøddekerner

De hele æg piskes til en tyk æggesnaps med sukkeret, inden de hakkede nøddekerner og melet med bagepulver røres i. Til sidst det smeltede, afsvalede smør.

Fyld dejen i en velsmurt form, drysset med rasp.

Kagen bager i ovnen ved 200 grader i 30 minutter.

Imedens koges glasuren : Alle tre dele blandes i en tykbundet kasserolle, hvor glasuren koger sagte under låg i 10-12 minutter. Når glasuren tykner og bliver sej, gøres kugleprøven. Tag en tsk. af glasuren og kom den i en kop koldt vand. Kan den trilles til en kugle, er den færdig.

Den lunkne kage tages ud af formen, hvorpå den en smule afkølede glasur smøres over kagen med en kniv.

Kagen sættes koldt og nu stivner glasuren som karamel, lagt over nøddekagen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.