tirsdag

SANKT HANS LAGKAGE

Medens vi går og sukker efter forår og sommer, er det rart at have noget at glæde sig til, som denne Sankt Hans lagkage.
Kagen er bunde af mandelmarengs, lagt sammen med jordbær flødeskum. - en flot, flot og lækker kage, når sommeren gør os selskab og jordbærrene lader sig plukke.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972



SANKT HANS LAGKAGE

marengs

6 æggehvider
200 g flormelis
en anelse salt
200 g mandler

fyld

500 g friske jordbær
2 1/2 dl piskefløde

pynt

100 g letbitter chokolade

Skold, smut og finhak eller mal 3/3 af mandlerne. Bland æggehvider, flormelis og salt i en lille gryde og sæt den over vandbad. En mindre gryde i en større med kogende vand. Pisk godt i blandingen, til den føles fastere og alligevel porøs. Tag gryden fra varmen og kom de hakkede mandler i.

Smør en bageplade og drys den godt med mel. Aftegn to cirkler på størrelse med en lille tallerken og fordel dejen i cirklerne.

Bages i ovnen ved svag varme (125 grader) i ca. 45 minutter. Løsn straks mandelbundene med en skarp kniv. Når de at blive kolde, er de meget vanskelige at få af pladen. Læg bundene på bageristen og køl dem helt af.

Til fyldet piskes fløden og smages til med 2/3 af bærrene, der er mosede. Bland nogle af de hele bær i.

Læg nu de to bunde sammen med fyldet, pynt med en rest flødeskum, de resterende hele jordbær, grofthakkede mandler og høvlet chokolade.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.