mandag

ROULADE MED CHOKOLADESMØRCREME

Roulade er dog et dejligt stykke blødt brød til kaffen og så er den også nem at have med at gøre.

Hvis en bradepande er for stor, laves en form af folie eller bagepapir.

Denne roulade er rullet med en skøn, blød chokoladesmørcreme med appelsin, der rigtig kommer til sin ret, når kagen har haft lejlighed til at ligge et iskoldt sted, før den serveres til en god kop kaffe.

Opskrift Kirsten Hüttemeier 1963



ROULADE MED CHOKOLADESMØRCREME

dej

3 æg
150 g sukker
50 g kartoffelmel
1 strøget tsk. bagepulver

fyld

50 g smør
75 g florsukker
1 æg
2 spsk. kakao
2 spsk. hakket appelsinskal

Hele æg piskes til tykt skum med sukkeret, heri blandes kartoffelmel og bagepulver. Det hele blandes let sammen.

En form ca. 25 x 35 cm smøres godt med halvsmeltet smør eller margarine. Dejen hældes i formen.

Bages i ovnen ved rask varme (250 grader) i 5-6 minutter.

Kagen kommes på et sukkerstrøet papir og afsvales.

Til fyldet røres det hele sammen til en blød creme, som smøres over kagen, der rulles sammen på den lange led.

Lægges som en fast rulle i papiret og stilles et iskoldt sted. Cremen stivner og rouladen holder fint sammen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.