tirsdag

CHOKOLADEKAGE MED AMERIKANSK GLASUR

En dejlig glasurkage til en god kop kaffe er denne chokoladekage med amerikansk glasur. Den er en smule arbejdskrævende, men det hele værd.

Opskrift : Else Algreen 1964



CHOKOLADEKAGE MED AMERIKANSK GLASUR

dej

2 spsk. kakao
1 1/2 dl fløde
2 æggeblommer
30 g smør eller margarine
2 1/2 dl sukker
1 1/2 dl mælk
200 g mel
2 tsk. bagepulver

glasur

2 æggehvider
2 1/2 dl sukker
3 spsk. vand

Bland kakao, fløde og æggeblommer i en tykbundet gryde og lad det koge under kraftig piskning. Lad blandingen afkøle. Blødgør fedtstoffet, rør det med sukker og tilsæt mælk. Rør den kogte kakaoblanding i og til sidst melet, der er blandet med bagepulver.

Hæld dejen i en smurt og raspstrøet randform.

Bages i ovnen ved 175 grader ca. 40 minutter. Når kagen er kold, skæres den igennem til to bunde.

Pisk æggehviderne til stift skum. Kog vand og sukker til kugleprøven. Hæld den varme sukkerlage i æggehviderne under stadig piskning. Pisk kraftigt i glasuren til den er kold.
(Glasuren kan smages til med citronsaft, kaffeekstrakt eller smeltet chokolade).

Læg kagen sammen med glasur og dæk hele kagen med glasur. Den skal ligge som snedriver på kagen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.