tirsdag

BERLINERBOLLER

Vidunderlige er berlinerboller eller som nogle vil mene, de hedder pfannkuchen. Serveret kogt i hedt fedt med sveskemos i midten, er de klar til et glas julegløgg eller til en god kop kaffe.

Her er brugt en almindelig, lidt fed, sød gærdej. Wienerbrødsdej er en anden og noget federe mulighed, men så synger englene altså også.

Opskrift : Gudrun Larsen 1961


BERLINERBOLLER

dej

375 g mel
60 g smør / margarine
1 tsk. sukker
1 1/2 æg
1 1/2 dl mælk
50 g gær
1/2 tsk. salt

Fedtstof til kogning : Palmin, svinefedt eller olie

Ælt en god dej, sæt den lunt, til den er hævet. Slås op og trilles i pølser, som skæres i ikke for tynde skiver. Lægges sammen to og to med lidt sveskemos imellem. Klemmes sammen i kanten og stilles til hævning et øjeblik, før de bages lysebrune i hedt fedtstof.

Servér de lune berlinerboller, vendt i sukker (lige når de kommer op).

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.