lørdag

UNGARSK TÆRTE

Selvom vi efterhånden nok er trætte af kager efter en sød juletid, er her en traditionel ungarsk tærte med creme og glasur.

Opskrift : Else Overgaard Andersen 1945


UNGARSK TÆRTE

dej

90 g flormelis
120 g sukker
4 æg (blommer + hvider)
1 spsk. kakao

sukkerlage

75 g sukker
lidt vand
4 spsk. rom
75 g hakkede mandler
saft af 1 citron

2 dl kagecreme

kakao og romglasur

Rør en lagkagedej og bag 3 lagkagebunde. Den ene tilsat kakao.

Bundene bages lysebrune i ovnen.

Den ene bund skæres i små firkanter, der blandes med en sukkerlage af 75 g sukker, kogt med lidt vand. Afkøles og tilsættes 4 spsk. rom.
Endvidere iblandes mandler og citronsaft og massen lægges mellem de to lag sammen med en god creme.

Kagen smøres med kakaoglasur, hvorpå sprøjtes striber af lys glasur, som med en kniv trækkes i mønster i den brune glasur.

Kagen er bedst, når den har trukket nogle timer før servering.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.