fredag

ÆBLE-KOKOSTÆRTE

Æble-kokostærte, en dejlig ledsager til en kop kaffe, eller som dessert, serveret varm eller kold med eller uden flødeskum.

Opskrift : Else Algreen 1964


ÆBLE-KOKOSTÆRTE

dej

150 g smør eller margarine
3 spsk.sukker
5 bitre mandler eller lidt mandelessens
175 g mel
2 spsk. fløde

fyld

kokosmel
3-4 æbler
ca. 1 dl ribs- eller stikkelsbærgelé

Hak fedtstoffet i de tørre ting til dejen. Mandlerne smuttes og rives fint forinden. Tilsæt fløden og ælt derefter dejen let sammen. endelig ikke mere end højst nødvendig. Lad dejen hvile et koldt sted, - mindst 1/2 time.
Udrul dejen til et tektangel (ca. 22 x35 cm) eller skær den af efter en rund tallerken og læg den på en smurt plade. Rul en pølse af dejresterne, læg den rundt i kanten og tryk den i mønster med fingrene. Drys et lag kokosmel på.

Skræl æblerne, skær dem i fine snitter og læg dem, taglagt, ovenpå kokosmelet. Træk geleen over.

Kagen bages i ovnen ved 200-225 grader ca. 25 minutter.

Servér kold eller varm, evt. med flødeskum.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.