onsdag

LINZERTORTE

Tærter i enhver afskygning er dejlige. Denne linzertorte er fyldt med en syrlig marmelade eller rå bær. I så fald spises den samme dag, den er bagt. Serveres gerne med flødeskum til.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


LINZERTORTE

dej

200 g mel
200 g smør eller margarine
1 hårdkogt æggeblomme
1 rå æggeblomme
150 g melis
100 g mandler
1/2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødte nelliker
saft og skal af 1/2 citron

fyld

1 1/2 - 2 dl syrlig marmelade eller friske bær

pensling

1 æg

Mal mandlerne. Hak melet sammen med fedtstoffet, den hårdkogte æggeblomme, sukker, mandler og krydderier. Tilsæt den rå æggeblomme og saften af den halve citron og arbejd dejen godt sammen.
Lad dejen hvile koldt mindst 1/2 time.

Rul godt halvdelen af dejen ud og beklæd en springform i bunden og lidt op ad siderne. Ælt den resterende dej hurtigt sammen. Rul den ud og skær strimler af den.

Fyld tærtebunden op med den syrlige marmelade og flet dejstrimlerne hen over. Pensl med sammenpisket æg.

Bag Linzertorten ved jævn varme, 175 grader i en lille halv time. Lad den blive kold i formen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

mandag

HOLLANDSK ÆBLEKAGE

Der findes et utal af dejlige æblekageopskrifter i de gamle kogebøger og svært er det da også at vælge. Morsomt er det, at prøve nogle forskellige hen ad vejen.

En lækker gammeldags, bagt æblekage, i form af en hollandsk æblekage, er en rigtig lækkerbisken til en kop kaffe.
Æblekagen serveres varm eller kold med flødeskum.

Opskrift : Husholdning for Land og By 1961


HOLLANDSK ÆBLEKAGE

1/2 kg kogte, mosede kartofler ( brug evt. en rest kartoffelmos)
125 g smør eller margarine
375 g sukker
5 æg
reven skal og saft af en lille citron
ca. 1/2 kg æbler, skrællede, ituskårne

Kartoffelmosen varmes og afbages med smørret. Sukkeret røres hvidt med æggeblommerne og røres derefter i den afbagte mos sammen med citronsaft og citronskal samt de tyndt udskårne æbler.
De stiftpiskede hvider vendes i dejen, der kommes i et smurt gratinfad.

Bages i ovnen ca. 1 time ved 180 grader.

Spise med Mormor

Noget om Mad

fredag

OSTE-SNACKS

Til påskens frokostbord laver vi selv de lækreste, små oste-snacks og de er ganske nemme og hurtige at lave af denne mørdej.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


OSTE-SNACKS

dej

100 g mel
2 spsk. reven ost
1/2 knsp. salt
1 æggeblomme
50 g smør eller margarine
1/2 tsk. sellerisalt

Sigt de tørre dele sammen og bland dem med osten. Hak fedtstoffet i, tilsæt æggeblommen og arbejd dejen hurtigt sammen.
Rul dejen ud til ca. 1/2 cm tyk plade og udstik små cirkler med et lille glas eller en kageudstikker. Prik dem.

Bages i ovnen ved jævn varme, 175 grader i 4-5 minutter.

Køl kagerne af på bageristen.

Spise med mormor

Noget om Mad

tirsdag

SALTSTÆNGER

Skal der være påskefrokost efter god gammeldags skik, så prøv engang at bage disse dejlige salstænger fra 60erne.

Der bliver ca. 30 stk. af portionen.

Opskrift : Else Algreen 1964


SALTSTÆNGER

dej

250 g mel
1/2 tsk. salt
75 g smør eller margarine
25 g gær
1 3/4 dl mælk

pensling og pynt

mælk
mellemfint salt

Kom mel og salt i fadet. Hak fedtstoffet ud i melet med en kniv. Udrør gæren med nogle spsk. mælk og tilsæt det til dejen. Resten af mælken hældes i og dejen æltes godt.
Form dejen i fingertykke, ensartede stænger á ca. 8 cm længde.  Smør dem med mælk og drys lidt salt over.
Læg stængerne på smurt plade til hævning.

Stængerne bages ved 225 grader, til de bliver gule og sprøde, ca. 10 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

mandag

MARMELADEKAGE

Marmeladekage, nem og god til en kop kaffe.

Der er anvendt æblemarmelade, anden marmelade kan også bruges, men den skal være godt stiv.

Opskrift : Husholdning for Land og By 1961


MARMELADEKAGE

dej

250 g mel
3 tsk. bagepulver
1 spsk. sukker
125 g smør eller margarine
1 æg

fyld

3 dl stiv æblemarmelade

pensling og pynt

sammenpisket æg
florsukker

Bland alle tørre dele og findel fedtstoffet i blandingen. Tilsæt ægget og ælt dejen sammen.

Rul den ud til 1 1/2 cm tyk kage. Bred marmeladen ud over den og rul dejen sammen. Form den til en hestesko på en smurt plade. Smør kagen med æg.

Bages i ovnen ved 200-225 grader ca. 30 minutter.
Sigt flormelis over den afsvalede kage.

Spise med Mormor

Noget om Mad

fredag

HANEKAGE

Hurtig, formkage, pyntet med mandler, er denne hanekage, der næsten gør sig færdig, medens kaffen brygger.

Opskrift : Else Algreen 1964

HANEKAGE

dej

2 æg
1 1/2 dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
100 g fedtstof, smeltet og afsvalet
50 g mel

pynt

10 mandler

Rør (pisk ikke !) hurtigt æg, sukker og vaniljesukker sammen. Tilsæt det smeltede, afsvalede fedtstof og melet.
Hæld dejen i en lille smurt og raspstrøet form.

Bages i ovnen ved 175 grader ca. 20 minutter. Efter 10 minutters bagning, lægges de skoldede, smuttede, flækkede mandler forsigtigt over kagen. Bag den nu helt færdig.

Spise med Mormor

Noget om Mad

tirsdag

GAMMELDAGS GRAHAMSSCONES

Gammeldags grahamsscones, serveret smurt med smør og marmelade til, er nu dejligt. - Og hvor er det hurtigt og nemt at sætte lidt nybagt på bordet.

Der bliver 8 stk. af portionen.

Opskrift : Else Algreen 1964


GAMMELDAGS GRAHAMSSCONES

dej

150 g grahamsmel
125 g hvedemel
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
50 g smør eller margarine
2 dl mælk

Bland alle tørre dele og findel fedtstoffet i blandingen. Tilsæt mælken og ælt dejen hurtigt sammen. Del den i 2 dele. Bred hver del ud på smurt plade, som en stor, ret tyk, rund kage.
Prik kagerne med en gaffel og skær dem korsvis i 4 dele.

Bages i ovnen ved 250 grader ca. 15 minutter.

Servér dem varme med smør og syltetøj.

Spise med Mormor

Noget om Mad

lørdag

SOLSKINSKAGE

Solskinskage, nem og velsmagende, mandelstrøet formkage, bagt af hvedemel og kartoffelmel.

Opskrift : Else Algreen 1964


SOLSKINSKAGE

dej

200 g smør eller margarine
3 dl florsukker
3 æg
reven skal af 1/2 citron
140 g kartoffelmel
50 g hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver

pynt

15 mandler

Rør det blødgjorte fedtstof og sukker til salve. Tilsæt æggene, et ad gangen, og rør dejen godt. Tilsæt citronskallen og de to slags mel, der er blandet med bagepulveret.
Hæld dejen i en rund, smurt og raspstrøet form.

Bages i ovnen ved 200 grader ca. 45 minutter.

Mandlerne skoldes og skæres i tynde flager. Efter 10 minutters bagning strøs de forsigtigt over, uden at kagen bliver rystet, da den let falder sammen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

fredag

EKSTRA FIN NØDDEKRANS

Ekstra fin nøddekrans til eftermiddagskaffen, når familien er samlet i weekenden.
Lav kaffen medens kagen bager i ovnen.

Opskrift : Else Algreen 1964


EKSTRA FIN NØDDEKRANS

dej

2 æggeblommer
2 dl sukker
15 g smør
100 g malede nøddekerner
1 spsk. mel
1 tsk. bagepulver
5 æggehvider

Rør æggeblommer og sukker godt. Smelt og afsval smørret og tilsæt det sammen med nøddekernerne og melet, der er blandet med bagepulveret.
Pisk æggehviderne til stift skum og vend dem forsigtigt i dejen.
Hæld dejen i en godt smurt og raspstrøet form.

Bages i ovnen ved 225 grader ca. 30 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

onsdag

MANDELÆBLEKAGE

Dejlig bagt æblekage i mandeldej, perfekt til en kop kaffe eller som dessert eller når det er koldt der ude og vi skal forkæle os selv og de andre.

Æblekagen serveres varm med iskold flødeskum til.

De kogte æbler kan erstattes med en stiv æblemos, ligesom mandlerne kan erstattes med nødder.

Opskrift : Else Algreen 1964


MANDELÆBLEKAGE

ca. 8 æbler
2 dl vand
ca. 1 dl sukker

mandeldej

1 1/2 dl sukker
100 g halvsmeltet smør
2 æggeblommer
50 g mandler
2-3 bitre mandler
saft af 1/2 citron
3 æggehvider

Skræl og del æblerne. Kog dem møre i sukkerlage, som til kompot og læg dem i en sigte til afdrypning.

Rør sukker og blødt smør til tykt skum. Rør æggeblommerne i, én ad gangen, derefter smuttede, fint hakkede mandler (de bitre rives fint). Rør derefter citronsaft og de stiftpiskede æggehvider i dejen.
Læg æblerne i et smurt, ildfast fad og hæld dejen over.

Bages i ovnen ved jævn varme, 175 grader i 20-30 minutter. Det er vigtigt at æblerne er helt tørre, når de lægges i fadet, ellers bliver dejen for fugtig.

Servér den dejlige mandelæblekage varm med iskold flødeskum til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

mandag

BILLIG APPELSINKAGE

Dejlig smagfuld appelsinkage er denne formkage med kanel, ingefær og nelliker.

Der anvendes økologiske appelsiner.

Opskrift : Husholdning for Land og by 1961


BILLIG APPELSINKAGE

dej

250 g appelsinskaller af øko appelsiner, befriet for det hvide lag
640 g sukker
2 tsk. kanel
1 tsk. ingefær
1/2 tsk. nelliker
6 spsk. smeltet smør
1/2 kg hvedemel
3 1/2 tsk. hjortetaksalt

Appelsinskallerne skæres i små firkanter og lægges i blød natten over i vand, der dækker. Koges langsomt i samme vand 1 1/2 time. Efter ca. 1/4 times kogning tilsættes sukkeret, som koges med. Når det er afkølet, røres smørret i, derefter melet, som er sigtet med krydderier og hjortetaksalt.
Dejen hældes i en velsmurt form.

Bages i ovnen ved svag varme 170 grader i 1 time. Undgå at åbne ovnen undervejs, da kagen let falder sammen.

Vendes af formen, når den er halvkold.

Spise med Mormor

Noget om Mad

lørdag

CITRONKAGE I BRADEPANDE

Citronkage, dejlig bradepandekage med marengs, når familien skal forkæles.

Opskrift : Husholdning for Land og By 1961


CITRONKAGE I BRADEPANDE

dej

250 g smør / margarine
250 g sukker
4 æggeblommer
200g mel
250 g kartoffelmel
3 tsk. bagepulver
2 dl mælk
reven skal af 1 citron
250 g flormelis
4 æggehvider

Det bløde fedtstof røres godt med sukkeret, æggeblommerne tilsættes og der røres godt. Kom mælken i og til sidst alle de tørre dele.
Dejen hældes i bradepanden.

Kagen bages ved 200 grader ca. 20minutter.

Hviderne piskes stive og blandes forsigtigt med sigtet flormelis. Marengsen stryges let over kagen, der bages videre til marengsen er stiv og smuk lysebrun.

Spise med Mormor

Noget om Mad

torsdag

LYNKAGE

Lækker og velsmagende bradepandekage er denne lynkage med sine godt 70 år på bagen.

Den færdige kage smøres med kakaoglasur og skæres i passende stykker.

Opskrift : Else Overgaard Andersen 1945


LYNKAGE

dej

750 g flormel (hvedemel)
500 g smør eller margarine
500 g sukker
5-6 æg (hviderne piskes)
2 dl mælk
4 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
citronskal eller essens

kakaoglasur

Det bløde fedtstof røres til salve med sukkeret. Æggeblommerne tilsættes én ad gangen og der røres mellem hver. Mælken røres i og til sidst tilsættes melet, hvori bagepulveret er iblandet og den revne citronskal.

Dejen fyldes i en smurt bradepande.

Bages i ovnen ved 200 grader 30-40 minutter.

Spise med mormor

Noget om Mad

onsdag

TUSINDAARSKAGE

Nem og dejlig formkage med mandler og sukat er denne tusindaarskage, der er bagt af en rørt dej.

Opskrift : Else Overgaard Andersen



TUSINDAARSKAGE

rørt dej

250 g flormelis
190 g smør eller margarine
190 g sukker
4 æg (hviderne piskes)
1/2 tsk. hjortetaksalt
30 g hakkede mandler
sukat
hakket vanilje

Rør det blødgjorte fedtstof hvidt med sukkeret og tilsæt æggeblommerne én ad gangen, medens der røres godt mellem hver. Kom de tørre dele i og rør og tilsæt til sidst de stiftpiskede æggehvider forsigtigt i.
Dejen hældes i en smurt, rund form med løs bund.

Bages i ovnen ved jævn varme i 1 - 1 1/2 time.

Spise med Mormor

Noget om Mad