lørdag

KIRSEBÆRPIE

De mange røde og dejlige kirsebær, der i øjeblikket gør os så glade er rigtig fine i en smuk og lækker sommerpie, der serveres med flødeskum eller vaniljeis til. Der anvendes udstenede bær.

Opskrift : Lotte Haveman


KIRSEBÆRPIE

dej

100 g smør
125 g mel
1 æggeblomme
1 spsk. vand

fyld

udstenede kirsebær
sukker
2 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. nellike
1/2 tsk. kanel

pensling

sammenpisket æg

pynt

sukker

Til dejen findeles smørret og smuldres i melet til en smågrynet masse. Saml dejen med æggeblomme og vand.
Dejen sættes koldt en times tid.

Pensl pie- eller tærteformen (ca.25 cm i diameter) med smeltet smør.
Tænd ovnen og indstil den på 225 grader. Fordel de udstenede kirsebær i formen og drys blandingen af sukker, vaniljesukker, nelliker og kanel over. Udrul dejen på et melet bord, læg den over kirsebærrene og tryk den til i kanten. Skær nogle lufthuller med en kniv. Pensl med sammenpisket æg og drys med sukker.

Bages midt i ovnen på risten ved 225 grader til overfladen er gylden og pien gennembagt.

Serveres lun med koldt flødeskum eller vaniljeis til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.